Funktion, finish og fleksibilitet

Kvalitet, præcision og æstetik

SupraDent er specialiseret i tandtekniske løsninger inden for fast protetik og implantater. Siden vi startede i 2005, har vi arbejdet efter devisen: Kun det bedste er godt nok. Vi vil kunne stå inde for hver en løsning og har en kvalitetsbevidst tilgang til vores arbejde, uanset om det gælder valg af udstyr og materialer, fremstilling af produkter eller samarbejde med tandlæger og patienter. SupraDent er registeret hos Lægemiddelstyrelsen som fabrikant.

Alle produkter bliver skabt på vores eget laboratorium – med stor præcision og sans for detaljen af veluddannede, erfarne og dedikerede tandteknikere. Vi arbejder med den nyeste teknologi og benytter udelukkende originale materialer fra førende leverandører. Og så er vi servicemindede! Vi tror på, at fleksibilitet og god dialog med både tandlæge og patient er vejen til de bedste løsninger.
I 2010 blev SupraDent udnævnt til ”Gazelle-virksomhed” af Børsen. Vi vokser fortsat, er i konstant udvikling og holder os løbende ajour med den nyeste viden og teknologi. Men kerneværdierne holder vi fast i: Funktion, finish og fleksibilitet – til gavn for både patienter og tandlæger.

”Vi får en fantastisk kvalitet og en fantastisk service hos SupraDent. Man kan virkelig mærke, at det er folk, der ved, hvad de har med at gøre, og det ændrer selvsagt på det endelige resultat i en super positiv retning. Kommunikation mellem behandler og tandtekniker er oftest halvdelen af det gode resultat, og der må man også sige, at SupraDent er i særklasse.”

– Claus Risling, Implantat klinikken København.


 

Kvalitetsgaranti

Hos SupraDent går vi aldrig på kompromis med kvaliteten – hverken når det gælder materialer, teknologi, håndværk eller service. Vi vil ganske enkelt kunne stå inde for hver enkelt løsning.

LÆS MERE




Det skal være nemt at være tandlæge og rart at være patient hos os, derfor lægger vi vægt på god dialog og fleksibilitet i samarbejdet både med tandlæger og patienter.